Wien: Europas glemte hovedstad

 

Hvis du har overvejet at tage til Wien, bør du straks gøre noget aktivt ved det, da den østrigske hovedstad byder på rigtig mange spændende ting. Byen byder på så meget, at der ikke er nok spalteplads her i artiklen – jeg har derfor udvalgt de bedste og mest interessante seværdigheder, man som turist skal besøge.

Start turen i det historiske centrum

Et godt sted at starte ferien eller den forlængede weekend er ved Wiens historiske centrum, som befinder sig på UNESCO’s verdensarvsliste. Det er ikke nogen hemmelighed, at byen har en længere historie bag sig, som kommer til udtryk, så snart man træder ind i det gamle centrum. Her vil du nemlig se slotte, monumenter, haver og en masse flotte og beundringsværdige bygninger fra Østrigs storhedstid. Det er et godt sted at starte, da du her vil forelske dig i byen.

 

Det prægtige kejserpalads

En bygning du om noget også er nødt til at se under dit visit i Wien er kejserpaladset, Hofburg. Det var her kejserne for det tyskromerske og østrigske rige holdte til helt indtil 1. verdenskrig. Paladset ligger i centrum, og er derfor meget nemt at finde, hvis du i forvejen er på jagt efter seværdigheder i byen.

 

Schönbrunn-slottet – den mest besøgte attraktion

Når du er i Wien, kan du ej heller komme udenom Schönbrunn-slottet, som er et af de mest besøgte turistattraktioner i Wien. Det er med god grund, da slottet er omgiver af flotte haver, træer og pladser, hvor man kan nyde en lækker picnic. Slottet har stået på sin plads siden 1500-tallet, og er historisk set et af de vigtigste bygninger i Østrig; forskellige kejsere har anvendt slottet som hovedsæde, hvortil der er i nyere tid har været afholdt flere vigtige møder mellem bl.a. USA og Sovjetunionen.

Skriv en kommentar