Rejs til Rhodos

Rhodos byder på mange seværdigheder og godt ferievejr

Den græske ø Rhodos har i mange år været en velbesøgt turistdestination, da turisterne her virkelig kan opleve meget i forhold til deres hjemland. De fleste feriegæster rejser til Rhodos på grund af klimaet, maden samt de spændende seværdigheder og attraktioner, som der findes her på øen. Rhodos er den største og mest frodige af de Dodekanesiske Øer, og den har i mange år været Grækenlands mest populære ferieø, selvom Kreta og Korfu gør meget for tage konkurrencen op. På Rhodos vil turisterne kunne møde en perfekt verden af sol, strande og maleriske badebugter. Her kan hele familien rejse til og slappe af og hygge sig sammen på luksushotel i meget komfortable omgivelser.

Oplevelser og seværdigheder på Rhodos

Her på ferieøen findes der aktiviteter til både børn og voksne, så man kan roligt tage på familieferie her, da ungerne vil elske strandene og det klare vand samt de mange aktiviteter, som stedet har arrangeret til børn i alle aldre, således de også får en vellykket ferie sammen med forældrene. Man kan både shoppe nyeste mode samt billigt tøj, guld, lædervarer, sko, keramik, kunst, olivenolie, krydderier, honning og mange andre spændende varer, og om aftenen starter nattelivet, som både kan være charmerende og festligt på de mindre barer eller de store diskoteker og natklubber. Øen er fyldt med hyggelige små landsbyer grønne bjerge og smukke kyststrækninger, og inde i den gamle bydel fra Middelalderen findes der liv og handel dagen lang. På strandene tilbydes man alle mulige former for vandsportsaktiviteter såsom dykning, snorkling, svømning, vandski, windsurfing, vandscooter, kanoture og andre sejlture. Man kan opnå spænding og sjov i disse attraktioner:

  • Faliraki Waterpark er et af Europas største vandlande og ligger sydøst for Rhodos by. Her på stedte kan man opleve sjove rutsjebaner for små, større og modige sjæle, og mange elsker også den morsomme bølgepool, floden, piratskibene, Tarzan pool og de andre aktiviteter på stedet.
  • I Sommerfugledalen kan man i juli og august måned opleve tusinder af spændende bjørnespindersommerfugle, og her ser man også knudrede smukke grønne træer, små vandfald og floder.
  • Akropolis hæver sig højt over Lindos, som er den eneste af Rhodos’ tre antikke byer, der stadig består som et levende bysamfund. Den hvide by Lindos er absolut også et besøg værd, og hvis man kan bestige bjerget, får man faktisk en betagende udsigt over havet.
  • Man kan tage en færge over til Marmaris i Tyrkiet og opleve byen, og tage med færgen hjem igen senere.
  • Akvariet på nordspidsen af Rhodos by er også en spændende og farverig oplevelse.
  • Den gamle bydel har fornemme gamle bygningsværker, som er mange hundrede år gamle, og højdepunkterne er især Stormestrenes palads, Riddernes gade og Den tyrkiske bydel.
  • Man kan naturligvis også besøge ruinresterne efter Kolossen på Rhodos, som var et af Antikkens 7 underværker, hvoraf kun Pyramiderne eksisterer i dag.

Sådan kommer man nemmest til Rhodos

Den nemmeste og billigste måde at komme til Rhodos og holde ferie på er ved at tjekke internettets hjemmesider hos rejsebureauerne, og de største såsom Spies Rejser har gode tilbud på rejser til Rhodos, men man skal alligevel tjekke og sammenligne med andre udbydere, før man bestiller en billet. Man bør selvfølgelig undersøge afbudsrejser og tilbud, men ofte har de største rejsebureauer de bedste priser, men de køber trods alt også flest rejser, så de får dem nok også billigst i indkøb, så forklaringen er ganske naturlig.

 

Skriv en kommentar